Menu

1904-1937

 

Opstarten:

 I sommeren 1904, var man så småt begyndt at samles om boldspil i Boeslunde. Det var primært gårdenes karle, som havde brug for et samlingspunkt.

Dengang sparkede man fodbold (man spillede ikke fodbold) og med det kendskab man havde til spillet dengang, var de sidste nok også det rigtige udtryk.

Det rygtedes at man også i Vemmelev var begyndt at sparke til den runde bold. Så man fik aftalt, at søndag den 21. juli skulle man mødes til det store slag, der skulle vise sig at blive starten til Boeslunde Boldklub.

Man fik lov til at låne et stykke grønjord på Gårdejer Johs. Olsens mark i Erdrup overfor husrækken Pederstræde.

Målene bestod af granrafter og reb som overligger. Man startede kl. 14.00 og fortsatte til karlene skulle hjem til aftenarbejde på gårdene.

Kampen sluttede 1-0 til Boeslunde.

Det gik hårdt til i denne kamp. En Vemmelev-spiller blev sparket i maven, og døde få dage senere.

 

1905 – 1937

 

Nu var interessen for fodboldspillet for alvor kommet i gang. I maj måned det følgende år (1905) blev Boeslunde Boldklub stiftet.

Man ved at brødrene Johannes og Jørgen Nicolaisen, samt Rasmus Bay var initiativtagere.

Klubben havde ikke noget fast tilhørssted. Man lånte sig frem til en græsmark hos omegnens bønder. Inden man gik i gang med spillet  måtte marken rengøres for ”kokasser”. Målene blev lavet til lejligheden, net og streger fandtes ikke, hvilket kunne give anledning til vilde diskussioner om bolden var inde eller ved siden af. Omklædningen foregik i det fri, og brusebad fik man kun hvis det regnede. Spilledragter fandtes ikke, man forsøgte i videst omfang at ligne hinanden, udfra hvad man havde til rådighed.

 

Der blev ikke spillet mange kampe de første år. Der var næsten ingen klubber, og hvis kampene foregik længere væk, var cyklen det eneste transportmiddel. Der blev derfor i sagens natur spillet nogle kampe mod Korsør (stiftet et par år tidligere), som var den nærmeste klub på det tidspunkt.

 

Efterhånden dukkede nye klubber op, og der blev arrangeret private turneringer mellem omegnsklubberne.

Man arrangerede også såkaldt landklubstævner i Slagelse og Næstved. Her deltog mange landsbyklubber fra Vest- og Sydsjælland. Købstæderne måtte ikke være med.

I 1911 vandt Boeslunde landsbystævnet i Næstved. En af spillerne (Karl Vognstrup) nåede ikke toget i Dalmose, men fortsatte på cyklen til Næstved, og løb på banen da dommeren fløjtede op.

Holdbillede fra 1911 vinder af landspokalstævnet.

Stående fra venstre Holger Andersen, Lars Nielsen, Aksel Jespersen, Gunnar Jespersen, Alfred Hansen og Niels Petersen.

Siddende fra venstre Frode Jespersen, "skrædder" Jørgensen, Karl Larsen, Karl Vognstrup og Niels Nielsen.

I denne periode havde klubben lejet et stykke jord på sydsiden af Apager skov, så man kunne træne om aftenen.

Pga. 1. verdenskrig kørte fodboldspillet i Boeslunde på lavt blus. Men efter krigen 1914 til 1918,  fik man gang i træningen og kampene igen. Boeslunde havde et meget stærkt hold, der spillede lige op med Korsør Boldklub, der ellers hørte til de bedste på Sjælland.

Dette resulterede bl.a. i at Boeslunde fra 1923 til 1925 vandt landsbystævnet i Slagelse. Dermed vandt klubben en stor flot vandrepokal til ejendom. For at vinde den skulle man vinde 3 år i træk, eller 5 gange i alt. (Pokalen kan ses i klubben).

Den sidste kamp i 1925 blev en gyser. Boeslunde mødte Hulby i finalen. Karl Vognstrup spillede nu for Hulby og kendte alle Boeslunde-spillerne, der ikke kunne komme forbi ham og score. Kampen endte derfor 0-0. Der blev herefter spillet til først scorede mål, og der gik over en time før Aksel Jespersen, Tranderup kunne score det afgørende mål, og dermed cementere Boeslunde Boldklubs status som bedste landklub i Vestsjælland.